KUNDETILPASSET PAKKEANLÆG
”Multiline har gennem den senere periode oplevet stigende vækst, og da vores eksisterende folievikler, som blev solgt af Vangby til Multiline i 2008, stod til udskiftning for at kunne fremtidssikre driften i forretningens udvikling bedst muligt, var det naturligt at involverer Vangby igen. Vangby har været en seriøs samarbejdspartner på tidligere projekter, og derfor var Vangby også med i dette projekt”, siger Lagerchef, Jon Lindstrøm
Kravene fra Multiline var, at pakkeanlægget skulle kunne håndtere 100 paller pr. time, samt en maskine med den nyeste teknologi, som kunne imødekomme det meget forskelligartede gods, som Multiline har, med så få stop som muligt.
Valget faldt på en dobbelt armvikler af kraftig konstruktion fra Finske Octomeca.
Det specielle ved denne vikler er bl.a. at svejs foregår fra toppen, så pallebane kan holdes ned i 90 mm højde.
Derudover styres pålægning af folie med bluetooth, så reaktionstid er hurtig og dermed mindskes foliebrud ved skarpe hjørner og uens paller.
En helt speciel detalje er, at toppressen på armvikleren justerer efter toparkdispenseren, som har aflæst højde på pallen. Dermed kender maskinen allerede pallens højde, inden den ankommer.
”Det sparer sekunder og optimerer dermed drift”, uddyber Projektchef Brian Juhl fra Vangby A/S.
Foliestræk sker via tandrem, og dette sikrer, at strækket altid bliver ens. Fordelen ved ens foliestræk, er, at pallerne sendes ensartet ud fra lager, og samtidig sikres det mest økonomiske output på hver enkelt palle.
Vangby har stået for alt på denne opgave inkl. fjernelse af gammel maskine, tilpasning af baner, adskille PLC-programmering for at få kommandoer fra gammel vikler væk, og dertil installation af ny vikler med ny dokumentation samt ny, samlet CE-mærkning.
Vangby har opfyldt de aftalte krav for kapacitet, funktionskrav, uddannelse af personale etc., og Multiline har fået indfriet de fordele der var beskrevet i projektet for det nye pakkeanlæg.