SPECIALFREMSTILLET PAKKEMASKINE
”Dansani leverer Badrumsløsninger i dansk design af høj kvalitet. Vi er repræsenteret i mere end 20 lande, hvorfra vi hver dag leverer mellem 300 og 400 badeværelser i hele Europa.
Det er afgørende for os, at vores produkter bliver leveret sikkert til vores kunder. Forudsætningen for en ny, specialfremstillet pakkemaskine var derfor sikkerhed og kvalitet med lave omkostninger.
Vores krav var en fuldautomatisk maskine, som specifikt var tilpasset vores produkter, og Vangby kunne levere det, vi efterspurgte til den rette pris. I processen bidragede de med de nødvendige analyser og afdækning af behov baseret på ekspertise og erfaring. Herefter sørgede de for, at den samlede løsning blev sat op og tilpasset, så den kører optimalt!
Vangby er helt klart en kompetent samarbejdspartner, der specialtilpasser løsninger med øje for kundens ønsker og behov!”
Allan Højberg Møller, Værkfører
Dansani ønskede sig en maskine, der kunne vikle med strækfolie og erstatte den forhenværende pap- og strappakning af deres tilbehør.
Kravene var pakning af høj kvalitet med stort fokus på Cost Down. Vangby benyttede tidligere erfaringer som referencepunkt og fik afdækket de specifikke behov.
Valget fald på en specialbygget spiralvikler til håndtering af meget små emner, samt tilhørende baner.
Løsningen fungerer således;
En fotocelle ser emnet og bringer det til selve vikleren via en frekvensstyret motordreven infeed-bane.
Fra siden kommer der drevne sidestyr, der kører samme hastighed som banen.
Disse sidestyr holder og fremdriver de små emner i både infeed og outfeed samt igennem vikleren.
her pakkes og svejses emnerne, der kan have en størrelse på helt ned til 100 mm i bredden x 7 mm i højden x 250 mm i længden.
Maskinen kører derfor med en bredde 100 mm folie for at sikre at kunne pakke de små emner.
Nå emnet er pakket med folie og foliesnip er svejst fast, fastholdes folien, så der er klart til næste emne.
Linjen fungerer helt fuldautomatisk.
Efter pakning kører emnet ud på dreven bane, der driver det ud af maskinen og fungerer som buffer.
Ananlysetiden og leveringstid var lang, da det er en meget speciel maskine. Resultatet stod dog mål med indsatsen og tålmodigheden fra Dansanis side – maskinen pakker de ønskede emner helt som aftalt, og tilfredsheden hos Dansani er stor.